Skonnerten NEPTUN af Marstal - Læs om skibet 12 Feb, 2023

Skonnerten NEPTUN af Marstal

Skonnerten NEPTUN bliver frivilligt drevet og formidlet af foreningen Neptun, som har hovedsæde i søfartsbyen Marstal.

Om NEPTUN

NEPTUN er oprindeligt bygget som lodsfartøj i Kiel 1959 blot 30 sømil fra Marstal. I Kiel sejlede skibet med lods frem til 1966, hvorefter skibet blev solgt til Polen og omdøbt til DOKER. Under sovjettiden i Polen fik man vest- lige licenser til at bygge vestlige motorer af bl.a. det danske mærke B&W og det Schweiziske mærke Sulzer. I Gdynia (PL) blev der installeret en Sulzer motor, og skibet blev omlagt til fiskefartøj frem til slutningen af 1980’erne. Herefter skiftede skibet ejere et par gange og kom i varetægt hos en Hollandsk ejer, som omdøbte skibet BONAVENTURA og sejlede til Amsterdam. I løbet af næsten 30 år blev der udført store udbedringer på skibet, og i december 2022 købte vi BONAVENTURA for at bringe endnu en skonnert til Marstal.

Hvad så nu?

Foreningen Neptun har til formål at formidle, videregive og bevare traditionelt sømandskab igennem sejlads på verdenshavene og igennem aktiviteter, som står inden for foreningens formål. Foreningen har indgået et samarbejde med Marstal Søfartsmuseum om at formidle traditionelt sømandskab og skabe maritim atmosfære og kultur på Eriksens Plads i løbet af 2023, hvor et større arbejde med at rigge skibet om vil foregå. Det skal selvfølgelig foregå med respekt for det gamle håndværk, hvor det er meningen at besøgende på Eriksens plads kan komme helt tæt på og kigge over skulderen på de aktiviteter, der skal foregå.

Skibsinfo
Navn(e) NEPTUN, BONAVENTURA, GDY-4, DOKER
Bygget DEUTSCHE WERKEN, Kiel
År 1959
Hjemhavn Marstal
Længde på dæk 21,12 m
Bredde 5,51 m
Dybgang 2,50 m
Motor Sulzer BAH-22 205 kW (1966)
Sejlareal 250 m2

Banjen

Banjen er i øjeblikket under ombygning, men så sådan ud i 2022, da vi købte skibet i Holland:

Banjen ombord

Kabyssen

Kabyssen ombord NEPTUN

Forskibet

Mangler nyt billede, sådan så det ud i 2022, da vi købte skibet i Holland:

Forskibet

Motorrummet

Den gamle SULZER BAH-22 fra 1963

Motorrummet blev oprindeligt bygget med anden motor, men da man konveterede skibet til fiskeskib i 1960’erne statte man denne meget store SULZER motor i skibet. Dette er et gammelt stykke håndværk som vi passer godt på og vedligeholder efter vejledning fra vores maskinmester.

Maskinrummet ombord